


Alperne
Antal dage
7
Gruppe
4 - 8 motorcykler
Sprog
DK, ENG, NO
Pris
8.995 kr.
BESKRIVELSE AF TUREN
Ankomstdag:
Hvis du har valgt at leje MC gennem min samarbejdspartner, bliver du hentet i München lufthavn af transfer selskabet fra hotellet, du siger bare dit navn til chaufføren og ved indtjekning på hotellet, jeg har ordnet alt så det er klar til dig.
Den første dag får vi leveret motorcyklerne på hotellet og laver papirarbejdet med MC-udlejeren.
Hvis du ankommer på egen MC, tjekker du bare ind på hotellet, jeg har ordnet alt så det er klar til dig.
Kørerdage:
Vi køre kl. 09 fra hotellet. Dagen starter altid med en briefing om hvor turen går hen. Vi er på næste hotel mellem kl. 17-18, alt efter jeres ønsker om pauser, billeder på turene etc. Jeg er meget flexibel.
Den sidste køredag:
Efter vi har parkeret motorcyklerne, tager vi en velfortjent øl / vand på hotellet før vi går ud og spiser på en restaurant jeg har booket til os for den sidste fællesaften.
Efter en hyggelig aften siger vi tak for en god tur og håber vi ses igen.
HVAD ER MED I PRISEN
- Transfer t/r til München lufthavn, flybillet er ikke inkl.
- 6 overnatninger på 3-4* Hotel med morgenmad (delt dobbeltværelse).
- Medkørende guide i 6 dage.
DATOER
14. august – 20. august 2024
– sidste tilmelding er 30 dage før afrejse.
Leje af motorcykler (merpris).
- BMW F 750 GS
- BMW F 900 XR
- BMW R 1200 RT
- BMW R 1250 GS
- Harley Davidson alle modeller
- Honda NC 750
HOTELBESKRIVELSE
Vi bor på 3-4* hoteller som er inkl. morgenmad hver dag.
Nogle hoteller har spa og pool.
Prisen er beregnet ud fra man bor på dobbeltværelse, tillæg for enkelt værelse.
BESKRIVELSE AF KØREDAGE
Dagene kan variere efter vind og vejr, trafikale forhold, samt lokale helligdage.
Vi mødes i München efter aftale, alt efter hvordan / hvornår du ankommer. Vi skal køre fra München senest kl. 12.
Vi køre mod Zell Am See hvor vi skal overnatte.
Vi får lige besteget et bjergpas inden vi ankommer på hotellet.
255km.
Vi kører mod denne fantastiske vejstrækning på 48km som ligger i 2500m.o.h.
Det er en turistmagnet i Østrig hvor der hvert år kører over 270.000 køretøjer over bjergpasset, så man kan godt forstå det er en betalingsvej.
Vi får lige et par bjergpas inden vi skal bo ved søen med termiske bade “Lago Tose”
230km.
I dag kører vi stik Vest mod Bolzano og Stelvio.
Dagen har så mange sving at jeg vil godt væde på vi ikke finder en lige strækning på 500 meter før næste sving, det er meget varieret sving, samtidig med vi også køre lidt op og ned i bjergne, det kan man ikke undgå hernede.
Vi besøger et gammelt slot i byen Bolzano, hvor vi også spiser middagsmaden.
235km.
Så kom dagen hvor vi skal køre på turens højdepunkt Stelvio eller Giogo dello Stelvio er et af de højeste bjergpas i Alperne, 2700m.o.h. De 48 sving er verdenskendt og er et “must”, de byggede vejen i 1820 og har kun lagt bedre asfalt på siden den gang. Vi skal forvente at møde en del på cykel da de 75km som kaldes Stelvio passet er brugt mange gange i Giro d’Italia.
212km.
Efter en god nat og morgenmad syd for naturparken Stelvio, køre vi mod Nord. Vi kører over Reschen pass og holder en pause ved kirketårnet i den oversvømmede sø. Her kan man kun se kirketårnet som bevis på der tidligere lå 3 byer. Vi skal til Østrig og køre på 22km med noget af det bedste i det område, vejen er nævnt som en af de bedste i flere motormagasiner.
310km.
Så kom dagen hvor vi må køre mod München, ØV.
Vi kører på de sidste sving før vi kommer til Zugspitze, Tysklands højeste bjerg på 2962meter. Her er der en kontrol post mellem Tyskland og Østrig, det er dog slut med der er folk på vagt efter indgåelse af Schengen-aftalen.
Vi nyder middagsmaden i det kendte Garmisch-Partenkirchen før vi kører til München.
Vi ankommer hotellet ca. kl. 15.
Jeg håber vi alle kan spise aftensmad sammen ude i byen inden vi siger tak for denne gang.
Har du lyst til at komme hjemover enten via fly eller egen MC denne dag, ønsker jeg en god tur med håb om vi ses igen et sted på vejen.
252km.
Dagen er afrejsedag.
Jeg ønsker en god tur hjem og håber vi ses en anden gang.
ANMELDELSER
BOOKING
Din booking er en forhåndsreservation.
Jeg kontakter dig for nærmere aftale.
BOOKING
Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.
Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

INFORMATION
Email
vmt@vitomctours.com
Telefon
+45 9392 1166
Hjemmeside
vitomctours.dk
Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3471
FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.