SYDSPANIEN RUNDTUR

26. september – 3. oktober 2023

Her beskriver jeg om fremgangsmåden ved en tur med mig som guide på MC i Sydspanien.

Turen i 2023 går mod Øst-spanien, hvor vi skal besøge den højest beliggende by i Spanien, køre gennem “ørken”, køre på fede asfaltvej ved Velefiqe, Spaniens svar på Stelvio i Italien, se mere beskrivelse under “beskrivelse af MC-ture”.
Vi overnatter hver nat på et nyt 3-4* hotel, hele turen er 1100km.
Ring endelig til mig helt uforpligtende hvis du har spørgsmål eller andet.

Når du har kontaktet mig herpå https://vitomctours.com/tilmeldingsformular/ eller telefon 93921166, så tager vi en snak om dine forventninger og ønsker. Vi er alle forskellige og jeg vil gøre mit bedste for at ALLE deltagere er 100% tilfredse før, under og efter turen, derfor har vi denne snak før bestillingen.

Ved din bestilling skal vi finde ud af:
Hvilken mc vil du leje – følgende er inkl. I prisen: Yamaha MT 07 Tracer – Yamaha T7 Ténéré – BMW F800 Adventure – BMW R1200R – opgradering til andre motorcykler kan selvfølgelig arrangeres.

Når du har bestilt flyveren til Malaga, får jeg oplysningerne så jeg kan bestille transfer t/r til dig.

Når turen nærmer sig, ringer jeg til dig nogle uger før afgang. Det gør jeg for at sikre, at vi har alle detaljer på plads.

Efter din ankomst til Malaga lufthavn bliver du mødt af chaufføren, som vil køre dig til hotellet. Derefter tjekker du ind på hotellet, hvor jeg er til stede for at tage imod dig, herefter har du en guide i 24 timer i døgnet😊

Næste morgen mødes vi til morgenmad og modtager efterfølgende motorcyklerne. Når motorcyklerne er gennemgået, snakker vi om kørsel i gruppe og regler etc. og kører ud på eventyr.