Norge Geiranger 7 køredage
Antal dage
8
Gruppe
Gennemføres ved min. 7 motorcykler
Sprog
Dansk
Pris
15.995 kr.
BESKRIVELSE AF TUREN
Motorcykelferien starter i Hirtshals den første aften hvor vi mødes på aftalt sted, inden vi samlet kører ned til Fjordline for at tjekke ind på færgen. Vi sejler til Bergen og hjemrejsen er Kristiansand – Hirtshals.
Overnatning er på udvalgte 3-4* hoteller inkl. morgenmad og aftensmad.
Dagsetaperne for motorcykel turene er mellem 200 – 340km. hver dag.
Vi kommer til at køre på fem af de ”Nationale turistveje”, bl.a. Atlanterhavsvejen og Auerlandsfjeldet, hvor du vil opleve masser af bjergpas, fjorde og fantastisk natur.
Der vil være hårnålesving du kun finder i Norge og her kræver det sin MC fører. Du må derfor være en erfaren motorcykellist for at deltage på denne tur.
HVAD ER MED I PRISEN
- Færge Hirtshals - Bergen
- Aftensbuffet inkl. drikke på færgen kl. 2000 - 2130
- Morgenmadsbuffet på færgen kl. 830 - 1000.
- Standard 2-sengs kahyt uden vindue (delt kahyt)
- 6 overnatninger på 3-4* hoteller inkl. 1/2 pension.
- Færgesejllads på dagsture i Norge.
- Medkørende guide i 8 dage.
- Betaling for kørsel på private veje og fjeldovergange.
- Færge Kristiansand - Hirtshals.
- Bidrag til Rejsegarantifonden.
HVAD ER IKKE MED I PRISEN
- Benzin, olie og kædespray.
- Middagsmad og drikke.
- Vejafgift til Dalsnippa (du bestemmer selv om du vil med på denne tur som koster 170 nok).
- Entre til en rundvisning i en stavkirke (100 nok, du bestemmer selv om du vil med med på guidet tur).
- Afbestilling og rejseforsikring.
DATOER
31. juli – 7. august 2025
– sidste tilmelding er 30 dage før afrejse.
BESKRIVELSE AF KØREDAGE
Efter en lækker morgenmaden som indtages på hotellet, er der briefing om dagens tur.
Når alle har pakket motorcyklen er der afgang kl.830 mod dagens oplevelser.
Vi spiser middagsmad mellem kl. 13-14, her kan man købe mad i en nærliggende butik eller restaurant.
Vi er fremme på næste hotel kl. 17 så der er god tid til af få et bad og en kold drikke før aftensmaden på hotellet.
Der er hver dag tilrettelagt pauser, for at tage billeder, strække ben eller en kop kaffe.
Turen starter i Hirtshals hvor vi mødes på et aftalt sted seneste kl. 1845. Herefter kører vi samlet ned og tjekker ind på færgen til Bergen som sejler kl. 2000, vi ankomst næste dag kl. 1230.
På færgen har vi god mulighed for at hilse på hinanden, mens vi indtager en god aftensmad på skibets restaurant og sikkert deler lidt historier før vi går til ro i kahytten. Aftensmaden er en stor buffet med alt af hvad hjertet begærer. Bordet er reserveret kl. 2000 – 2130 og er inkl. fri drikke i den periode.
Dagen starter med en solid morgenmadsbuffet som er mellem kl. 800 – 930, igen er der reserveret bord. Har du gluten allergi er det ingen problem, bare du fortæller det når du bestiller denne motorcykelrejse, så får Fjordline besked om dette.
Der er ankomst til Bergen kl. 1230, efter en hurtig smut omkring Stavanger (kl. 06).
Lugaret skal forlades kl. 10 og det passer fint til et informationsmøde hvor guiden vil fortælle om dagene som kommer.
Det først stop kommer kort efter vi har forladt færgen, hvor vi skal besøge et kendt bageri som blev grundlagt i 1933, her køber vi middagsmaden og nyder den med en flot udsigt over fjorden.
Inden vores første overnatning ved Aurlandsfjeldet som er én af de mange nationale turistveje vi skal køre på, har vi gjort stop flere steder med udsigt over fjorde og en kendt Foss. Vi har også besøgt Stegastein hvor turen derop er lillebitte og har flere hårnålesving men noget vi skal opleve. Efter denne tur ved vi hvad der venter den næste uge af fantastiske udsigter og flot natur.
Den første overnatning ligger nede i en dal med bjerge på begge sider og helt op ad fjorden, det bliver en sommeraften som vil være i hukommelsen længe.
225km.
Dagen går mod Stryn og dagen er første dag hvor der rigtig skal køres på bjergovergange.
Turen over fjeldet køres på en privat vej. Vejen snor sig gennem et øde landskab hvor det går op og ned af fjeldet, for at slutte ved foden af Jotunheimen nationalpark.
Herfra kørers der langs en af de utallige fjorde hvor vejen følger fjorden og giver dejlige bløde sving frem til stedet hvor dagens middagsmad nydes, helt nede ved vandet.
En af de ting en motorcyklist kører efter er en stor is og der går turen til nu.
Med maven fyldt af softis er det godt med en lille gåtur ved næste stop. Her ligger en ”isbræ” som er ganske aktiv, hvor man kan komme så tæt på som man tør.
Dagens overnatning er lidt udenfor byen Stryn. Igen ligger der bjerge rundt omkring som giver et flot lys når solen går ned bagved.
285 km.
Dagen i dag bliver fantastisk.
Vi skal køre sving efter sving… vi stater med nogle håndfulde inden vi ankommer til Geiranger som er dages første stop.
Her ser vi de kæmpe store krydstogtskibe som ankommer dagligt til Geiranger, når vi kommer op på toppen ser de faktisk meget små ud nede i fjorden.
Ørnesvingen er næste svingtur, her gør vi et stop for at se Geirangerfjorden fra en anden side af. Efter nogle gode billeder fortsætter vi mod færgen som sejler os over fjorden, hvor vi skal spise middagsmaden lige efter færgelejet.
Her har vi en fantastisk udsigt ud over en ny fjord, hvor vi kan se flere sejlskibe og måske nogle RIB både som sejler turisterne rundt i de forskellige fjorde.
Vi springer op på cyklerne igen og kører nu mod Molde hvor vi skal overnatte på et super lækker hotel helt nede ved vandet, med terrasse udover fjorden, så hvis du vil, kan du fiske fra terrassen.
205 km.
Vi har overnattet i Molde og spist morgenmaden ude på terrassen med udsigt ud over vandet. Har du brug for det er der også god mulighed for at vaske tøj her.
Efter morgenmaden går turen mod Atlanderhavsvejen hvor vi har første stop i dag.
Atlanderhavsvejen er nok den mest kendte vejstrækning i verden, den bliver kaldt “verdens farligste og verdens smukkeste vejstrækning”.
Har du set James Bond filmen “NO time to die” er der optaget en biljagt på denne vejstrækning.
Vi nærmer os middagsmaden som indtages i bunden af Tingvollfjorden som er den sidste rigtig store fjorde på denne tur.
Herefter går turen ind i landet mod Rondana nationalpark som også fører os sydpå igen.
Inden dagens overnatning køre vi igennem endnu et par nationalparker og over Dovrefjeldet, hvor vi også ser et par store vandfald.
340km.
Dagen i dag står i kørslens tegn, der er ikke så mange seværdigheder MEEENN, Galdhøpiggen, hvad er det? Jo det er Nordeuropas højeste fjeld, 2469moh. Det må vi se……. Vi kan dog “kun” komme op i 1840moh., men det er turen værd.
Inden middagsmaden skal vi besøge en af Norges ældste stavkirker og her kan du få en rundvisning på 20 min. af den lokale guide.
Vi kører tilbage mod Rondana Nationalpark og har næste stop, hvor vi må hoppe af motorcyklerne for at gå en lille tur hvor vi ser naturens vilde magt som ender på et sted vi kan dyppe tæerne eller tage en dukkert hvis du er en rigtig viking. Vi spiser også madpakken på dette sted, helt som en Nordmand ville ha gjort i en weekend.
Vi kører igen ud på vejen som bare tilbyder sving efter sving helt frem til vi lander på hotellet tæt på Gol.
304km.
På vej mod Telemarken kører vi omkring Rjukan.
Rjukan ligger nede i en dal hvor sollyset i perioder har svært ved at komme ned. Derfor er der opfundet et system med masser af spejle på bjerg siderne, som hjælper solstrålerne ned.
I går var vi på Nordeuropas højeste bjerg, så når vi nu er her, kører vi også en tur op til Telemarkens højeste punkt, Gaustatoppen 1883moh.
Vi spiser madpakken nede i Rjukan hvor vi kan kikke op på bjergsideren hele vejen rundt om os.
Efter en tur med masser af kilometer og indtryk ankommer vi på hotellet i Seljord.
Dette er den sidste aften så mon ikke vi finder på noget EKSTRA hygge denne aften, hvor vi skal nå at dele de sidste historier og snakke om turen.
325km.
Dagen starter kl. 8 med afg. mod Kristiansand gennem Telemark, hvor vi får de sidste kilometer på fine veje og sving.
Vi ankommer Kristiansand hvor færgen til Hirtshals venter med afg. Kl. 1430.
Middagsmaden bliver en kort pause i dag, for vi har god tid til turen frem til færgen.
Vi ankommer til Hirtshals kl. 1825 og vi siger tak for turen og ønsker god tur hjemover.
200km.
ANMELDELSER
BOOKING
Din booking er en forhåndsreservation.
Jeg kontakter dig for nærmere aftale.
BOOKING
Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.
Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.
INFORMATION
Email
vmt@vitomctours.com
Telefon
+45 9392 1166
Hjemmeside
vitomctours.dk
Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3471
FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.