ALMERIA

Antal dage

6 køredage

Gruppe

Gennemføres ved min. 8 motorcykler

Sværhedsgrad

Alle kan deltage.

Pris

Fra 11.995 kr.

BESKRIVELSE AF TUREN

Motorcykel kørsel Øst for Malaga er en anden oplevelse end de turer vi kører mod Vest, ved Ronda, Gibraltar og Mijas.
Her mod Øst er bjergene højere og landskabet er mere åbent og vildt, hvilket betyder der er længere mellem byerne OG andre trafikanter, FEDT.

Denne tur byder bl.a. på: Det største beskyttede kystområde i Andalusien, her ligger også en naturpark som er den eneste i Europa med et varmt ørkenklima.
Vi skal besøge Texas Hollywood som er et kendt område med filmstudioer, hvor Clint Eastwood har indspillet de fleste af sine film her.
Når vi snakker westernfilm, så skal vi selvfølgelig også køre på nogle spaghettiveje. Én af dem kaldes Spaniens svar på det kendte bjergpas “stelvio” som ligger i Italien.   

Turen ligger på et tidspunkt hvor der i gennemsnit er 20-25 grader, en perfekt temperatur til motorcykelkørsel. På denne tur kan du også lige nå at få banket rusten af inden, motorcykelsæsonen begynder i Danmark.

MC – ferien har følgende program, uanset hvilken pakke du vælger.
Dag 1 ankomstdag:
Du bliver hentet i Malaga lufthavn af transfer selskabet fra hotellet, du siger bare dit navn til chaufføren og ved indtjekning på hotellet, alt er klar til dig.
Vi overnatter den første dag i Torremolinos på hotellet jeg bruger på alle turene.

Vi mødes kl. 19 for at få udleveret motorcyklerne. Efter papirerne er lavet med MC-udlejeren, følges vi alle op på restauranten hvor der er bestilt bord til vores velkomstmiddag som er inkl. i rejsen.

Næste morgen starter turen mod Almeria. Vi leverer baggagen i transportbilen og efter briefing starter 6 dages dejlig motorcykelkørsel i Sydspanien. 

Dag 2-4 og 6-8 er køredage.

Dag 5 og 9 er hvildage på egen hånd.

Dag 10 afrejsedag: Du får, senest dagen før afrejse, at vide hvornår du bliver hentet af transfer selskabet og kørt i lufthavnen for hjemrejse.
Du har også mulighed for at forlænge ferien med flere overnatninger, dette er jeg selvfølgelig behjælpelig med.

På denne tur kan du vælge standardpakken som er beskrevet nede.
Du kan også vælge at få “All inkl.” Her skal du selv kun betale flybillet og lommepenge. Så ved du hvad ferien koster.

HVAD ER MED I PRISEN

DATOER

31. marts – 9. april 2025.

21. marts – 30. marts 2026.

Sidste tilmelding er 45 dage før afrejse.

VALG AF MOTORCYKEL

Du kan køre på din egen MC på denne tur eller du kan vælge at leje en ved de professionelle udlejere vi bruger.
Du vælger den ønskede motorcykel ved at klikke ude til højre.
Prisen er for 7 dages leje inkl. forsikringer.
Motorcyklen bliver leveret på hotellet den første aften.

BEMÆRK VENLIGST:
Motorcykel udlejerne har højsæson i peroden Oktober – Maj.
Jeg anbefaler derfor at du bestiller den MC du vil køre på i god tid, før MC –  Ferien starter.

Finder du ikke den MC du ønsker at køre på i kolonnen ude til højre, så endelig kontakt mig, så hjælper jeg med dette.

HOTELBESKRIVELSE

Hotelovernatning i Torremolinos dag 1, 8 og 9.
Lejlighedshotel 4* med eget køkken. Her kan du lave en kop kaffe på værelset eller snuppe kolde drikke fra køleskabet og nyde solnedgangen fra terrassen / altanen.

Dette hotel har jeg brugt fra den først rejse jeg har arrangeret med deltagere, hotellet er udvalgt blandt mange andre i Torremolinos og Fuengirola.
Flere af de store rejseselskaber bruger også dette hotel om sommeren, men i de perioder vi bor der, mærker vi ikke det er et turisthotel. Der er god plads til at finde et bord og nyde sin morgenmad, som er én af grundene til jeg valgte dette hotel. Du kan nyde din morgenmad indendørs eller på terrassen, begge steder får du den bedste havudsigt med solopgangen.
Morgenmaden byder på alt hvad hjertet kan begære, bl.a. friskpresset juice, 4 slags æg, “engelsk breakfast meny” over 12 slags pålæg, yoghurt,  brød og frugt i massevis.  

Hotellet ligger perfekt ved Paseo Maritimo, Torremolinos lange strandpromenade, og stranden er lige på den anden side af vejen.
På den anden side af hotellet er der 600 meter at gå, så er man lige midt i centrum og gågaderne.
Hotellet har en pool og poolbar, desuden er der en a la carte-restaurant, der serverer tapas og andre lokale specialiteter. Flere aftener om ugen byder hotellet også på underholdning i form af dansemusik og shows.
Hotellet tilbyder rummelige lejligheder og alle lejligheder har balkon eller terrasse med udsigt ud over middelhavet.

Hotellet ligger 100 meter fra vandet på den kendte Bajondillo strand, shopping og bar/restauranter lige omkring hjørnet.

Hotellet tilbyder vaskeservice, pool, WI-FI, parkering med overvågning.

Hotelovernatning i Almeria dag 2 – 7.
Hotellet byder på dejlige værelser med direkte udsigt til middelhavet og ned over de 2 pools. Den overdådige morgenmad er som buffet og her mangler der ikke noget. Den nydes i restauranten som ligger helt nede på strandpromenaden.
Værelserne er dobbeltværelser hvor sengene kan deles til to enkeltsenge. Der er eget bad og wc, hvor der dagligt er rengøring og ny sæbe og shampoo.
Lige udenfor hotellet ligger strandpromenaden og masser af lokale spisesteder og små shopping butikker.
Hotellet har vaskeri mod betaling, der er gratis wi-fi, pool og underholdning hver aften i restauranten.
Motorcyklerne parkeres tæt på hotellet hvor der er overvågning. 

BESKRIVELSE AF KØREDAGE

Køredage: (dag 2, 3, 4 og 6, 7, 8), vi mødes på hotellets parkeringsplads, efter en god solid morgenmad og kører alle dage kl. 9 når alle er klar. Dagen starter altid med en briefing om hvor turen går hen. Vi er hjemme på hotellet igen mellem kl. 16-18, alt efter dagens pauser og billeder af seværdigheder. 

Dag 8 den sidste køredag: Efter vi har parkeret motorcyklerne på hotellet i Torremolinos og afleveret nøglerne, skal vi have en kold Cervezá eller læskedrik på min regning, hvor vi bytter de sidste historier på terrassen.

Hver dag er planlagt med kørsel på god asfalt, hvor alle deltagere kan føle sig trygge.
Jeg placerer dig i gruppen efter at have set og hørt dine ønsker og evner til at køre i gruppe, alt dette snakker vi om på turen.
Der gives også besked om simple regler som når vi f.eks. skal tanke, holde pause eller skal dreje, etc.
Vi kører hver dag mod et sted som kan være en seværdighed, et monument, en borg eller noget helt andet. Vi spiser middagsmaden tæt på dette sted.

Nedenfor er beskrivelse af dagene som kan variere efter vejret, vejarbejde, helligdage eller hvis jeg vil vise noget nyt i området som du bliver den første til at opleve.

Dagen igennem ankommer deltagerne til Malaga lufthavn, hvor der venter en chaffør fra hotellet for at køre til Torremolinos og indtjek på Bajondillo

Vi mødes kl. 18 i receptionen for at hilse på hinanden inden vi modtager motorcyklerne kl. 19.

Efter papirarbejdet med MC-udlejerengår vi op til en udvalgt resturant og spiser turens velkomstmiddag.

Guiden vil her fortælle om de næste dage med gode oplevelser og kørsel på lækker asfalt.

Dagen starter kl. 9 hvor vi mødes på hotellets parkeringsplads.
Her venter der en bil som skal køre vores baggage til hotellet i Almeria.

Efter en briefing om dagens tur kører vi mod Almeria. Efter lidt kørsel gennem Malaga kommer vi ud på en dejlig vej med fantastisk asfalt og her begynder det at blive sjovt. Inden vi skal teste kurverne, har vi fået en kop kaffe på en hyggelig lille kaffebar som ligger helt oppe på toppen af et bjerg i én af de hvide landsbyer.

Vi kører videre på disse øde veje, hvor vi kan bruge tid på at kende motorcyklen.

Vi ankommer til hotellet i Almeria sidst på eftermiddagen.

280km.

Efter en dag i går med mange kilometer, har vi en dag i dag hvor vi kører i Europas eneste ørken.
Cabo de Gata er et område som endnu ikke er overbefolket med turisme og store hoteller. Her findes hyggelige små byer hvor lokal befolkningen lever med “manjana”.
Vi skal ud at sejle nogle timer for at se de stejle skrænter nedefra vandet, vi sejler ind under klipperne og ind i huler som du kun ser på film.

Vi spiser middagsmaden på en dejlig strand i en af de små byer.

135km.

Hulebyen Guadix ligger ved foden af bjergkæden Sierra Nevada og ligger i 900 meter højde. Folk har i generationer boet i grotter har i byen, det giver en stabil temperatur hele året inde i de specielle boliger.

Turen hertil er også speciel, vi skal køre på en meget fin vej for motorcykelkørsel. Vejen er tilpas størrelse for vi rigtig kan nyde svingene mens vi også ser ud over bjergskåningen.

Vi spiser middagsmaden i en af hulerne, hvor restauranten er over 500 år gammel.

260km.

Denne dag er på egen hånd.

Er der interesse for det, køres der en formiddagstur på 150km, hvor vi er tilbage på hotellet kl. 13.

Dagen kan bruges på bl.a.:
Ligge ved poolen eller stranden.
Besøge byen hvor du kan opleve:
Catedralen i Almeria 
Gå en tur på havnens Anløbsbro fra 1904

Dagen hedder spagettidagen.
Vi skal besøge cowboybyen hvor mange spagettiwestern film er optaget, Clint Eastwood har indspillet film her, hvor også Depeche Mode har indspillet musikvideoer.

Ikke langt fra cowboybyen ligger Spaniens svar på Stelvio i Italien.
25km. superlækker vej venter forude, hvor en strækning har 29 sving som kommer på en perlesnor efter hinanden. 

Efter alt det spagettisnak skal vi på en ægte amerikansk diner hvor vi spiser middagsmaden.

215km.

Denne dag er i kørslens tegn. Her skal vi køre på nogle dejlige sving. Dagen byder på masser af sving hvor man kan køre i eget tempo.
På de strækning hvor jeg giver tegn kan deltagerne i dag køre og øve sine færdigheder.

For de deltagere som mere er til at nyde naturen og se flotte udsigter følges vi ad mod de aftalte stoppesteder.

250km.

Denne dag er dagen vi skal vende tilbage til Torremolinos.

Vi starter dagen med at levere vores baggage til chaufføren som fragter den til hotellet i Torremolinos.
Vi kører herefter op i bjergene mod Granada for at køre på de sidste veje med flot udsigt og dejlige sving.

Vi spiser middagsmaden oppe i Polopos, en lille bjerglandsby. Hvis du ikke fik smagt den kendte “Serrano” skinke den anden dag oppe i Trevélez, har du igen muligheden her.

Turen fortsætter langs kysten ved Alboranhavet mod Nerja hvor vi skal have turens sidste kaffepause.
Et godt sted at drikke kaffen er på Hotel Balcon Europa som ligger på selve platformen som er et udsigtspunkt fra middelalderen.

Vi ankommer til hotellet i Torremolinos kl. 18 og aflevere herefter motorcyklerne. 
Så tænker jeg det er tid til en velfortjent Cerveza på hotellets terrasse med udsigt ud over poolen.

280km.

Denne dag er på egen hånd.

Efter oplevelsesrige dage med fantastisk motorcykelkørsel og hyggeligt socialt samvær, bruges denne dag til at slappe af. 

Dagen kan bruges på bl.a.:
Ligge ved poolen eller stranden.
Besøge Malaga hvor du kan opleve eks.:
Malaga automobil museum
Fæstningen Alcaza

Du kan også vælge denne dag som hjemrejse (reduktion i prisen).

Hjemrejsedag.

Du har i går fået at vide tidspunktet hvor du bliver hentet og kørt til Malaga lufthavn.
Du skal være tjekket ud af hotellet senest kl. 12.

Der er mulighed for opbevaring af baggage på hotellet.

Vil du forlænge ferien, hjælper jeg gerne med bestilling på hotellet. 

ANMELDELSER

BOOKING

Din booking er en forhåndsreservation.

Jeg kontakter dig for nærmere aftale.

BOOKING

Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.

Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

HEINI MOSEGAARD

Din MC-Guide

INFORMATION

Email
vmt@vitomctours.com

Telefon
+45 9392 1166

Hjemmeside
vitomctours.dk

Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3471

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om ture og begivenheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE I INDBAKKEN

Tilmeld nyhedsbrev

Timeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder