Medlem af Rejsegarantifonden

MALAGA valgfri startdato

Antal dage

5

Gruppe

4 - 8 motorcykler

Sprog

DK, ENG, NO

Pris

7.495 kr.

BESKRIVELSE AF TUREN

Du kan frit vælge hvilken dag du vil starte på i perioderne, som du finder under datoer til højre. Dette gør du kan finde netop den flybillet som passer dig bedst.

Ankomstdag: Du bliver hentet i Malaga lufthavn af transfer selskabet fra hotellet, du siger bare dit navn til chaufføren og ved indtjekning på hotellet, jeg har ordnet alt så det er klar til dig.
Klokken 18 får vi leveret motorcyklerne på hotellet og laver papirarbejdet med MC-udlejeren.

Kørerdage: Vi mødes på hotellet og køre ca. kl. 09 når alle er klar. Dagen starter altid med en briefing om hvor turen går hen. Vi er hjemme på hotellet igen mellem kl. 16-18, alt efter jeres ønsker om pauser, billeder på turene eller om i vil hjem i poolen. Jeg er meget flexibel.

Den sidste køredag: Efter vi har parkeret på hotellet, tømmer vi topboksen og aflevere nøglerne. Herefter er der en øl/vand på min regning, hvor vi bytter de sidste historier og siger pænt tak for denne gang.

Afrejsedag: Du får senest dagen før afrejse at vide hvornår du bliver hentet af transfer selskabet og kørt i lufthavnen for hjemrejse.

HVAD ER MED I PRISEN

DATOER

Du kan frit vælge hvornår du vil køre i følgende perioder:

1. oktober – 15. oktober 2023

2. november – 20. november 2023

7. februar – 18. februar 2024

14. marts – 25. marts 2024

30. oktober – 10. november 2024

– sidste tilmelding er 30 dage før afrejse.

VALGFRI MCÈR INKL. I PRISEN

OPGRADERING AF MC

Følgende motorcykler kan leveres mod et tillæg.

Finder du ikke den MC du ønsker at køre på, så endelig kontakt mig, så hjælper jeg med dette.

TILKØB - KOMFORTPAKKE - VALGFRI

I denne komfortpakke skal du selv kun tænke på at bestille din egen flybillet og aftensmad. (evt. entrebillet til seværdigheder).

HOTELBESKRIVELSE

Hotellet som blev totalrenoveret i 2022 ligger meget centralt i Torremolinos, tæt på gågaden med alt i shopping, restauranter, barer, etc. Hotellet har vaskeservice, pool, træningsrum og gratis WIFI.
Det tager 5 min. at gå ned til den kendte Bajondillo strand, hvor der er en strandpromenade med masser af restauranter, små hyggelige boder med souvenirer og barer/diskoteker.

BESKRIVELSE AF KØREDAGE

Der er mange muligheder i området Malaga for at køre på fantastiske veje med lækre sving og fantastiske udsigter. Jeg har gennem årene jeg har kørt i Andalusien, udvalgt nogle af de bedste steder og ture som skal opleves.

Jeg har en snak med dig som deltager inden vi rejser sydpå, for at tilrettelægge dagene, så alle får det maksimale ud af turen. Jeg hører bl.a. om hvilke ønsker du har om oplevelser og forventninger til køredage.

Se nedenfor de udvalgte ture / steder jeg har undersøgt og kørt mange gange.
Er der nogle af turene som du ønsker vi skal køre, så hører jeg gerne om dette ved din tilmelding.

Ronda, en af spaniens ældste byer, det siges at tyrefægtningen opstod her tilbage i år 1785.
Vi går en tur gennem byen og ser bygninger, kirker, broer som kan dateres tilbage til Romertiden.
Efter en frokost på byens torg, køre vi hjemad hvor der er flere ruter alt efter hvornår vi vil være hjemme igen ved poolen med en kold cerveza.
Vejen til Ronda har MC Touring nyt beskrevet i blad nr 3/2023 som en af de 10 fedeste veje at køre på.

 

215 – 260km.

Vi kører mod Ronda op igennem nationalparken ”Sierra De las Nieves” – oversat: snebjerge. Her er der masser af udsigt og sving, og vi ser ofte bjerggeder og rovfugle. Efter ca. 4 timers kørsel på dejlige veje er det tid til frokost, og den kan vi evt. ta’ i ”England”. Gibraltar er en gammel engelsk kronkoloni, som er domineret af en imponerende 426 meter høj klippe, der har skaffet halvøen tilnavnet The Rock. Gibraltar er kendt for sine vilde berberaber, (der lever 5 familier i Upper Rock Nature Reserve), sjældne fuglearter samt delfiner, hvaler og skildpadder.
Vi kan tage med Jonathan en lokal guide jeg kender i hans minibus op på The Rock og møde aberne, se drypstenshulen, St. Michaels Grotte eller gå en tur rundt på denne historiske ø.
Vælger vi guidet tur med Jonathan, koster de fra 40 Euro, som ikke er med i komfortpakken.

200 – 240km.

Denne dag går turen mod Setenil de Las Bodegas. Efter at have passeret adskillige stejle veje og hårnålesving, åbenbarer Setenil de las Bodegas sig for os. Det er en lille by, som er overraskende smuk. Byens hvidkalkede huse klæber sig til stejle, frodige klippesider ned mod Guadalporcun-floden, der løber gennem byen. Husene er bygget både under, i og oven på klippen, og det betyder, at gaderne ligger forskudt. Det giver mulighed for nogle helt særlige scenarier, såsom Calle de las Cuevas de la Sombra (gaden i skyggernes hule) og Calle de las Cuevas del Sol (gaden i solens hule). Vi spiser frokost i byen og strækker benene, før vi kører hjemover.

240km.

Denne dag kører vi ud og ser på “hvide” byer, dem er der mange af på solkysten, men vi besøger 2 af dem som i mine øjne er nogle af de flotteste. Vi starter med Mijas tæt på Malaga og kører mod Marbella, op gennem bjergene mod Casares som er en af de flotteste hvide byer, her parkere vi på byens torv for at gå op på det højeste punkt i byen, vejene er så små at al kørsel er forbudt.

280km.

På denne tur kører vi mod ”kongestien” opkaldt efter Kong Alfonso XIII som gik ruten i 1921. Har du nerver af stål og ikke lider af højdeskræk, så har du muligheden for at gå de 7,8 kilometer på denne gamle vandrerute mellem to vandreservoirs. Hvis du ønsker at gå turen, skal der bookes billetter i god tid (du bestiller selv billetter).
Området omkring kongestien er fantastisk, og bag hver sving kommer der nye oplevelser og natur. Kigger man op, kan man se ådselædende gribbe svæve rundt. På turen hjem skal vi igennem en af naturparkerne, og DET er en sand oplevelse – bare det at køre på motorcyklen og se og dufte alt, hvad der er omkring os – DET er noget af det bedste, som de spanske naturparker tilbyder.

210km.

Denne tur går mod bjergene omkring naturparken Sierra de Grazalema, hvor vi kører på gode men små veje hvor den ene efter den anden flotte udsigt kommer til os. Her er der sjældent anden trafik så vi kan bruge hele vejen til at kører gennem de fede sving. På toppen at naturparken gør vi stop for at se store flokke af rovfugle og gibbonørne svæve rundt over hovedet på os. På vejen hjem kører vi gennem en af de flotteste hvide byer på sydkysten, Casares. Efter frokost på den lokale restaurant i byen, køre vi ned mod Middelhavet og følger kystvejen hjemad. Hvis vi synes hovedet kan rumme flere oplevelser drejer vi en tur omkring Puerto Banus, for at se lidt på hvor de superrige bruger deres penge, vi ser hver gang drømmebiler og både som jeg vil kalde færger i samme område kan man også shoppe Rolex, Guzzi, etc. Hvis man vil have en souvenir med hjem.

300km.

Denne dag leger vi turister, men selvfølgelig skal vi også køre motorcykel.
Jeg synes man skal opleve Alhambra (“Det røde slot”)
Det er noget af det største byggeri jeg har oplevet.
Slottet er bygget af maurerne mellem 1248 og 1354. Siden 1984 har det stået på UNESCOS verdensarvsliste og er Spaniens største turistattraktion. Borganlægget er ca. 740 meter langt og indtil 220 meter bredt. 

180km.

Denne tur går til Nerja, hvor vi skal besøge drypstenshulen. Efter vi har kørt nogle timer oppe i bjergene på dejlige veje, som snor sig med utallige sving, nærmer vi os ”Hulen” (Cueva, som det hedder på spansk). Hulen blev opdaget den 12. januar 1959 af en gruppe unge lokale, som var på en sen aftentur og ledte efter flagermus. Her finder du også det ældste kunstværk, som mennesket kender og nogle af de største klippeformationer, der findes. Efter en frokost tager vi kystvejen – langs Alboranhavet – hjem til hotellet.

180km.

El Torcals naturreservat ligger i Malaga-provinsen,
For 150 millioner år siden lå hele området under vand, dækket af Tethyshavet. Voldsomme skift i jordens overflade skubbede havbunden op, så der blev dannet både bjerge og bakker, nogle af dem op til godt 1.300 meter høje (den højeste er Camorro de las Siete Mesas på 1.336 meter).
Her skal vi op i dag. Der er en fantastisk udsigt hvor vi skal spise frokosten i dag. Hele dagen kører vi op og ned af dejlige veje hvor vi kører alene.
På vejen hjem køre vi gennem en af nationalparkerne.

177km.

 

Sierra Nevada betyder ”Snedækket bjerg”, det er også derfor vi tjekker vejrudsigten inden vi kører denne tur. Vi kan køre det meste af turen op men ikke altid vi kommer helt på toppen pga. sne. Bjergkæden når med sine 3.482 m de største højder på den Iberiske halvø. 
Denne dag starter kl. 8 da vi skal køre på masser af bjergveje mod Granada og Sierra Nevada.
Vi kører hjemad langs kysten ad Spaniens længste vej, N-340.

420km.

På denne tur er der ikke så mange turistattraktioner, vi skal besøge, men vi skal nærmere se, om vi kan tælle hvor mange sving, vi runder. Turen går mod Vélez-Malaga og op i bjergene mod Puerto del sol. I dette område ser vi hver gang rovfugle svæve højt oppe over os. Puerto del Sol er et kendt sted for cykelryttere at køre, da det ligger 1085 meter over havet og har nogle fantastiske veje, som vi benytter os af. På vejen hjem kører vi igen over et bjergpas.

185km.

ANMELDELSER

BOOKING

Din booking er en forhåndsreservation.

Jeg kontakter dig for nærmere aftale.

BOOKING

Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.

Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

b16

HEINI NIELSEN

Din MC-Guide

INFORMATION

Email
vmt@vitomctours.com

Telefon
+45 9392 1166

Hjemmeside
vitomctours.dk

Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3471

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om ture og begivenheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder.