Motorcykelrejse i Malaga

Antal dage

7 dage

Gruppe

Gennemføres ved min. 8 motorcykler

Sværhedsgrad

Alle kan deltage.

Pris

9.995 kr.

BESKRIVELSE AF TUREN

På en Motorcykelrejse i Malaga vil du opleve nogle af de bedste asfaltveje i Europa. Mens vinteren raser i Danmark og motorcyklen står i garagen er Malaga et perfekte sted at køre udenfor vintersæsonen. 

Med over 16 motorcykelrejser til Malaga og mere end 100 glade deltagere er der på denne tur et nyt koncept.
Her får du benzin, mad og drikke, m.m., inkl. i prisen.
Du skal kun selv tænke på flybillet, aftensmad og lommepenge lettere kan det ikke være.

MC – ferien har følgende program.
Dag 1 ankomstdag:
Du bliver hentet i Malaga lufthavn af transfer selskabet fra hotellet, du siger bare dit navn til chaufføren og ved indtjekning på hotellet, alt er klar til dig.

Dag 2 – 6 kørerdage. 

Dag 7 afrejsedag: Du får senest dagen før afrejse at vide hvornår du bliver hentet af transfer selskabet og kørt i lufthavnen for hjemrejse.
Du har selvfølgelig mulighed for at forlænge ferien med flere overnatninger, før eller efter de planlagte køredage, dette er jeg selvfølgelig behjælpelig med.

HVAD ER MED I PRISEN

DATOER

26. oktober – 1. november 2025.

8. marts – 14. marts. 2026. 

Sidste tilmelding er 30 dage før afrejse.

VALG AF MOTORCYKEL

Du bestiller den ønskede motorcykel ved at klikke ude til højre. 
Prisen er for 5 dages leje inkl. forsikringer.
Motorcyklen bliver leveret på hotellet.

BEMÆRK VENLIGST:
Motorcykel udlejerne har højsæson i peroden oktober – maj.
Jeg anbefaler derfor at du bestiller den MC du vil køre på i god tid, før MC –  Ferien starter.

HOTELBESKRIVELSE

4* Lejlighedshotel med eget køkken. Her kan du lave en kop kaffe på værelset eller snuppe kolde drikke fra køleskabet og nyde solnedgangen fra terrassen / altanen.

Du kan nyde din morgenmad indendørs eller på terrassen, begge steder får du den bedste havudsigt med solopgangen.
Morgenmaden byder på alt hvad hjertet kan begære, bl.a. friskpresset juice, 4 slags æg, “engelsk breakfast meny” over 12 slags pålæg, yoghurt,  brød og frugt i massevis.  

Hotellet ligger perfekt ved Torremolinos lange strandpromenade, og stranden er lige på den anden side af vejen.
Hotellet har en pool og poolbar, desuden er der en a la carte-restaurant, der serverer tapas og andre lokale specialiteter. 
Hotellet tilbyder rummelige lejligheder og alle lejligheder har balkon eller terrasse med udsigt ud over middelhavet.

Der er shopping og bar/restauranter lige omkring hjørnet. . Hotellet tilbyder også vaskeservice, pool, WI-FI, parkering med overvågning.

BESKRIVELSE AF KØREDAGE

Her er oversigt på dagsprogrammet for en motorcykelrejse i Malaga.

Alle køredage: (dag 2 – 6), vi mødes på hotellets parkeringsplads, efter en god solid morgenmad og kører kl. 9.
Dagen starter altid med en briefing om hvor turen går hen. Vi er hjemme på hotellet igen mellem kl. 16-18, alt efter dagens pauser og billeder af seværdigheder. 

Dag 6 den sidste køredag: Efter vi har parkeret motorcyklerne på hotellet og afleveret nøglerne, skal vi have en kold Cervezá eller læskedrik på hotellets terrasse, hvor vi får bytter de sidste historier og siger pænt tak for denne gang.

Der er mange muligheder i Andalusien for at køre på fantastiske veje med lækre sving og fantastiske udsigter. Man skal ikke langt væk fra Malaga før alt det sjove begynder, her kender jeg mange veje hvor vi sjældent møder anden trafik, men alligevel er asfalten så lækker at det er som at køre på en god landevej i Danmark.
Jeg har gennem årene jeg har kørt i dette område, udvalgt nogle af de bedste steder og ture som skal opleves.

Her er beskrivelse af dagene som kan variere efter vejret, vejarbejde, helligdage eller hvis jeg vil vise noget nyt i området som du bliver den første til at opleve.

Dette er en dag hvor vi kan komme til at kende motorcyklen på flotte vejstrækninger.
På denne dag er der ikke så mange turistattraktioner, vi skal besøge, men vi skal nærmere se, om vi kan tælle hvor mange sving, vi runder.
Vi skal dog lige se en fantastisk udsigt ud over Nerja, hvor vi også drikke formiddagskaffen.

Turen går herefter mod Vélez-Malaga og op i bjergene mod Puerto del sol. I dette område ser vi hver gang rovfugle svæve højt oppe over os. Puerto del Sol er et kendt sted for cykelryttere at køre, da det ligger 1085 meter over havet og har nogle fantastiske veje, som vi benytter os af. På vejen hjem kører vi igen over et bjergpas.

185km.

Turen til Ronda starter med vi køre nordpå væk fra Torremolinos og efter 10 minutter starter de først sving. Vi kører gennem flere små landsbyer før vi køre ud på en større hovedvej hvor motorcyklen kan få lidt luft.

Vi tager en kort spadseretur i et område, hvor vi ser nogle af de superrige holder til med deres store både og biler vi andre drømmer om.

Så skal vi køre på en kendt vej, vejen til Ronda har MC Touring nyt beskrevet i blad nr. 3/2023 som en af de 10 fedeste veje at køre på.

Nu skal vi ha sommertøjet på og gå en tur i Ronda som er en af Spaniens ældste byer, det siges at tyrefægtningen opstod her tilbage i år 1785. Der er afsat tid til på egen hånd at opleve tyrefægterarenaen – Se mere her
Vi går en tur gennem byen og ser bygninger, kirker, broer som kan dateres tilbage til Romertiden.

Efter en frokost på byens torv, køre vi hjemad hvor der er flere ruter igennem én af nationalparkerne alt efter hvornår vi vil være hjemme igen ved poolen med en kold cerveza.

215 – 260km.

Dagen starter kl. 9 hvor vi mødes på hotellet hvor motorcyklerne holder på den overvågede parkeringsplads.
Efter en briefing om dagens tur kører vi mod Antequera. Efter lidt kørsel gennem Malaga kommer vi ud på en dejlig vej med fantastisk asfalt og her begynder det at blive sjovt. Inden vi skal teste kurverne har vi fået en kop kaffe på en hyggelig lille kaffebar som ligger helt ude midt i ingenting.

På turen mod El Torcal kører vi gennem enkelte byer men ellers er det kun fri bane til at boltre sig de næste mange kilometer, det er meget sjældent vi møder 4 hjulede trafikanter.

Vi ankommer El Torcals naturreservat.

Vi parkerer ved besøgscenteret hvor der er mulighed for at gå en kort tur inde og se mere om historien og naturen omkring El Torcal.
Stedet kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2016 og det kan man godt forstå når man ser dette sted. Når vi kører op ad en lille vej ser vi på begge sider klippeformationer af kalksten, det ligner pandekager der er stablet ovenpå hinanden. For 150 millioner år siden blev havbunden presset op gennem overfladen og i dag når op i 1.336 m.o.h.

For dem som har lyst til en gåtur på 30 min. er der et stisystem på 1,5km. Her kan man se fossiler og klippehuler som har været beboet i kobberalderen for 3000 år siden.
Har du ikke lyst til gåtur, tager vi en kop kaffe på terrassen ved besøgscenteret.

Inden turen gå mod næste stop kikker vi gennem ”vinduet” Mirador Las Ventanillas, herfra er der en helt fantastisk udsigt over dalen ned mod landsbyen Villanueva de la Concepción. Er der godt vejr kan vi se Costa del Sol og over Middelhavet til Marokko.

Efter en lille time håber jeg vi er blevet sultne og spiser på en lokal restaurant. Her anbefales kroketter med ged eller en gedekotelet, hvis man er til dette. Menukortet er fyldt med lokale og internationale retter.
Efter maven er fyldt er det op på motorcyklen igen og mod en af de største nationalparker ”Parque Natural Montes da Malaga” her får vi flere pauser med fantastiske udsigter ud over Malaga.

Vi ankommer hotellet ca. kl. 17

195km.

Turen går mod Ardales og vi svinger ind på en mindre vej mod Caminito del Ray. Her begynder det sjove. Hvis der er nogle som vil kan man køre i eget tempo foran guiden, 8 km., med gode sving.

Vi ankommer Caminito del Ray, hvor vi går en lille tur på 30 min i området, hvor vi bl.a. ser ”kongestolen” fra 1921.

Vi kører herefter mod dagens spisested, hvor vi følger “kongestien” som vi kan se hænge ude på siden af klipperne.

Efter en fantastisk middagsmad på resturanten med udsigt ud over bjerne og søen, går mod Antequera på en vej som svinger og svinger med flot natur omkring os.

Dagens sidste pause holdes på en lokal kaffebar langt uden for byen, hvor kun de lokale mødes.

Ankomst på hotellet ca. 17

Denne tur går mod bjergene omkring naturparken Sierra de Grazalema, hvor vi kører på gode men små veje hvor den ene efter den anden flotte udsigt kommer til os.
Her er der sjældent anden trafik så vi kan bruge hele vejen til at kører gennem de fede sving. På toppen at naturparken gør vi stop for at se store flokke af rovfugle og gibbonørne svæve rundt over hovedet på os.

På vejen hjem kører vi gennem en af de flotteste hvide byer på sydkysten, Casares. Efter frokost på den lokale restaurant i byen, køre vi ned mod Middelhavet og følger kystvejen hjemad.

Hvis vi synes hovedet kan rumme flere oplevelser drejer vi en tur omkring Puerto Banus, for at se lidt på hvor de superrige bruger deres penge, vi ser hver gang drømmebiler og både som jeg vil kalde færger i samme område kan man også shoppe Rolex, Guzzi, etc. 

300km.

ANMELDELSER

BOOKING

Din booking er en forhåndsreservation.

Jeg kontakter dig for nærmere aftale.

BOOKING

Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.

Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

HEINI MOSEGAARD

Din MC-Guide

INFORMATION

Email
vmt@vitomctours.com

Telefon
+45 9392 1166

Hjemmeside
vitomctours.dk

Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3471

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om ture og begivenheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE I INDBAKKEN

Tilmeld nyhedsbrev

Timeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder