Hardangervidda - motorcykelrejse med 5 køredage

Antal dage

5

Gruppe

Gennemføres ved min. 10 motorcykler

Sværhedsgrad

Alle kan deltage

Pris

4.995 kr.

Hardangervidda Motorcykelrejse med Lokalkendt Guide

Kom med på en uforglemmelig motorcykelrejse gennem det storslåede Hardangervidda – ledsaget af en lokalkendt guide og i godt selskab med andre MC-entusiaster. Turen byder på smukke veje, naturoplevelser og hyggeligt samvær.

Sådan kommer du til Norge

Fra Jylland / Fyn:
Turen starter i Hirtshals, hvor vi mødes. Vi sørger for alt i forbindelse med overnatning, og hjælper gerne med bestilling af færgebillet.

Fra Sjælland:
Her kan det være både hurtigere og nemmere at køre over Sverige. Du er dog selvfølgelig velkommen til at sejle med fra Hirtshals, hvis du foretrækker det.

Uanset rute mødes vi i Kristiansand kl. 14.00.
Vælger du selv at køre til Kristiansand, er det vigtigt at være fremme til dette tidspunkt.

Overnatning og faciliteter

Vi overnatter på udvalgte campingpladser i 4 dage, hvor alle deltagere/par får privat værelse i hytten. Hytterne er fuldt udstyrede med:

  • Køkken og alt nødvendigt udstyr

  • WC og bad

  • Egen indgang og god komfort

Campingpladserne ligger tæt på byer, hvor der er mulighed for at handle dagligvarer eller besøge lokale restauranter.
Normalt organiserer vi 1–2 madgrupper, der køber ind og laver fælles måltider. Der bliver masser af hyggelige grillaftener og fællesspisning – du har naturligvis også mulighed for at spise på restauranter undervejs.

Bemærk:
Al forplejning er for egen regning.

HVAD ER MED I PRISEN

DATOER

27. august – 31. august 2025 – UDSOLGT

Dagsrytme på turen

Morgen
Dagen starter med morgenmad i campinghytten.
Herefter samles vi til en kort briefing om dagens rute og oplevelser.

Når alle har pakket motorcyklen, kører vi afsted – typisk mellem kl. 08.00 og 09.00, afhængigt af dagens afstand og program.

Midt på dagen
Frokostpausen ligger normalt mellem kl. 13.00 og 14.00.
Her er der flere muligheder:

  • Køb mad i en butik eller på en tankstation

  • Spis en madpakke, du har smurt om morgenen

Eftermiddag / Ankomst
Vi ankommer til næste overnatningssted cirka kl. 17.00.

Inden vi når frem til campingpladsen, holder vi ind, så der er mulighed for at handle ind, hvis man ønsker det.

Aften
Til aftensmad har du igen flere muligheder:

  • Lav mad i fælleskøkkenet eller brug den fælles grill, som campingpladsen stiller til rådighed

  • Spis på en restaurant i nærliggende by – ofte i gåafstand

Undervejs
Der er hver dag planlagt pauser undervejs – til:

  • At tage billeder

  • Strække ben

  • Nyde en kop kaffe

Fra Hirtshals til NAF-camping ved Rv44 (195 km)

Vi starter turen i Hirtshals, hvor vi tager færgen til Kristiansand.

  • Afgang fra Hirtshals kl. 09.30

  • Ankomst i Kristiansand kl. 13.25

Herfra kører vi vestpå mod Stavanger.
Hvis du vælger selv at rejse til Norge, aftaler vi et mødested i Kristiansand – eller direkte på den første campingplads, afhængigt af din rute og præference.

Ud på landevejen
Vi bevæger os hurtigt ind i landet, væk fra trafikken – ud på mindre veje med bløde kurver og fantastisk MC-terræn.

Frokostpause med udsigt
Madpakken nyder vi på et udsigtspunkt højt over en dal, hvor bjergene rejser sig på begge sider og en flod snor sig gennem byen langt under os.
Et vaskeægte postkortmoment, som giver os en forsmag på de næste dages storslåede naturoplevelser i Norge.

Kulturelt stop ved Jøssingfjorden

Næste pause er ved et helt særligt sted – et gammelt gårdstun, som man mener har været beboet siden 1600-tallet.
Stedet er nu et museum og besøges årligt af over 30.000 gæster.
Det unikke lysindfald og beliggenheden tæt på Jøssingfjorden gør det til en uforglemmelig oplevelse.
Se mere her – Helleren

Ankomst og aftenhygge
Vi tjekker ind på en NAF-campingplads, beliggende kun 100 meter fra elven – og tæt på den legendariske motorcykelrute Rv44.

  • Den store fællesgrill tændes op

  • Nogle handler ind til aftensmad og hygge på fællesarealet

  • Andre nyder omgivelserne eller tager en aftendukkert i elven

Hårnålesving, fjorde og fjeld: Lysebotn og Suleskarvejen (281 km)

Dagen starter kl. 08.00, og vi sætter kursen mod en af Norges mest legendariske MC-ruter – vejen ned til Lysebotn med sine berømte 27 hårnålesving.

Smuk morgenkørsel ad vej 42
Vi begynder dagen med at køre ad vej 42, en ren fornøjelse for motorcyklister med flot udsigt og godt vejgreb.
For dem, der har lyst, er der mulighed for at give lidt gas på en ca. 30 km lang strækning frem mod Tonstad, hvor vi tanker op.

Videre ind i ingenmandsland
Efter Tonstad bevæger vi os ud i mere øde og rå natur – op og ned gennem bakker og sving, hvor vejene snor sig gennem nærmest ubeboet landskab. Her mærker man virkelig friheden og farten.

Kjerag – uden vandretur, men med udsigt
Pludselig åbner landskabet sig ved en stor parkeringsplads og bygning: det er herfra vandreturen til Kjeragbolten starter – den berømte klippeblok, som sidder kilet fast 1000 meter over Lysefjorden.
Vi springer selve vandreturen over, men nyder stedet og udsigten, inden vi sætter kursen mod næste oplevelse.

Nedkørsel til Lysebotn – i eget tempo
Så er det tid til de legendariske 27 hårnålesving.
Vi kører dem i eget tempo, så alle kan nyde udsigten og svingene i deres eget flow.

I bunden venter Lysebotn, en lille perle ved fjorden, hvor vi holder frokostpause med madpakken – omgivet af fjelde og fjordens stille vand.

Suleskarvejen – månelandskab på motorcykel

Efter frokost går turen videre over Suleskarvejen – et af de højeste pas i Sydnorge, som fører os gennem et næsten månelignende landskab, næsten helt uden huse og trafik.

Kaffepause i fjeldbyen
Vi rammer civilisation igen og tager en velfortjent kaffepause på torvet i en lille by, hvor vi strækker ben og mærker fjeldluften.

Sidste etape mod Dalen
Det sidste stræk mod Dalen, hvor vi overnatter, er endnu en fantastisk MC-rute – øde, vild og smuk.
Hold godt øje med vejen – her ligger der ofte får og geder både langs og midt på asfalten.

Vi ankommer til campingpladsen sidst på dagen og gør klar til endnu en hyggelig aften.

Stavkirker, fjelde og fjorde: Mod Hardangervidda (240 km)

Vi starter dagen lidt senere – kl. 08.30 – og ser frem til endnu en dag fyldt med natur, historie og klassisk norsk køreglæde.
Dagens rute byder på stavkirker, gamle turistveje, spektakulære fjeldlandskaber og mægtige vandfald.

Mod Røldal – og et kig tilbage i tiden
Vi kører mod fjeldene og holder formiddagspause ved Røldal stavkirke, en af Norges vigtigste kirker i middelalderen.
Kirken stammer helt tilbage fra 1200-tallet, og var et vigtigt pilgrimsmål frem til 1835.

Røldalsfjellet 

Hvis forholdene tillader det, tager vi den gamle vej over Røldalsfjellet – en klassisk MC-rute med hårnålesving og bjergudsigt.

Her nærmer vi os Hardangervidda, en nationalpark på størrelse med Fyn og beliggende i op til 1200 meters højde.
Det er her, man mærker den rå, barske natur – så husk de varme handsker!

Frokost med vandfaldsudsigt
Langs ruten besøger vi et af de mange flotte vandfald, og her finder vi et perfekt sted til at nyde madpakken, omgivet af brus og fjeld.

Langs Hardangerfjorden – en køretur, du aldrig glemmer
Sidste del af dagens rute snor sig langs Hardangerfjorden, og flere steder er vi så tæt på vandet, at bremsepedalen næsten bliver våd.

Vejen følger fjorden gennem tunneller, over broer og forbi små bygder – og bag hvert sving gemmer sig et nyt postkortmotiv.

Vøringsfossen – naturens kraftværk

Vi slutter dagen med et stop ved Vøringsfossen, et af Norges mest kendte og imponerende vandfald.
Her styrter vandet 182 meter ned i en kløft – et uforglemmeligt syn.

Vi handler ind til aftensmad og overnatter i området – klar til at tage afsked med fjeldene dagen efter.

Højt til fjelds og langt fra alting: Hardangervidda til fjordudsigt (255 km)

Vi forlader campingpladsen og begiver os ud på turens mest øde strækning – et stykke Norge, hvor man virkelig mærker naturens storhed og stilhed.

Til vejrs – turens højeste punkt
Vi krydser Hardangervidda og når op i ca. 1180 meters højde, turens højeste punkt. Her åbner landskabet sig, og vi ser ud over store fjeldsøer og snedækkede toppe i horisonten.

Hvis vejret er klart, kan vi se Hardangerjøkulen, Norges 6. største isbræ – et mægtigt syn midt i fjeldlandskabet.

Mellem to nationalparker – svingenes dag

Vejen videre følger grænsen mellem Hardangervidda Nationalpark og Hallingskarvet Nationalpark.
Her kommer svingene på stribevis – og for dem, der elsker teknik og rytme i kørslen, bliver det en af turens højdepunkter.

Pause og kaffe i Geilo
Vi ankommer til Geilo, en af Norges kendte fjeldbyer.
Her holder vi kaffepause og nyder lidt byliv, inden vi vender motorcyklerne mod syd og tager hul på turens næstsidste etape.

Bjergpas og frokost i Dagali
Vi kører gennem endnu flere fjeldpas, og holder middagsmadpause omkring Dagali, hvor vi igen er omgivet af fjeld, elve og store vider.

Kirke med historie og personlig rundvisning
Dagens næste stop er en helt særlig kirke ude på landet, hvor vi får en rundvisning og hører historier helt tilbage fra 1200-tallet.
(For dem der har svært ved dialekten, oversætter guiden selvfølgelig undervejs).

Kreaturer og klassisk Norge
Vi kører videre ad små, rolige veje – og igen skal vi være opmærksomme på får, geder og kvæg, der ofte bruger vejen som hvileplads.

Afslutning med udsigt
Dagens sidste pause er ved et imponerende vandfald, inden vi ankommer til aftenens campingplads med en fantastisk fjordudsigt.

Her nyder vi en rolig afslutning på dagen – og måske også på hele turen, hvis du ikke vælger at tage med færgen hjem i morgen.

Sidste sving og farvel: Mod færgen i Kristiansand (230 km)

Øv… Så er det blevet den dag, vi vender hjemad.
Men heldigvis er der stadig masser at nyde, for vejen mod Kristiansand går gennem noget af Sydnorges flotteste natur.

Tidlig start og gode veje
Vi pakker sammen og har afgang kl. 07.30, hvor vi sætter kurs mod færgen – men med gode sving og udsigter hele vejen.

Vi kører gennem Telemark, som byder på både fjeldlandskab og dybe dale. Ruten i dag er ren fornøjelse, og selv de sidste kilometer på turen føles som et eventyr.

Filmisk natur og sidste billeder
Dagens landskab er som taget ud af en film – derfor holder vi pauser for at tage de sidste billeder, få et sidste sug i maven og nyde roen i fjeldene en sidste gang.

Færgen fra Kristiansand
Vi ankommer til Kristiansand, hvor færgen til Hirtshals sejler kl. 14.30.
Vi tager afsked, laster motorcyklerne ombord – og nyder overfarten med minderne friske i kroppen.

  • Ankomst i Hirtshals kl. 18.25

  • Vi siger tak for turen og ønsker alle en god og sikker hjemrejse

Uden færge?
Hvis du ikke har booket færge med resten af gruppen, er du stadig velkommen til at køre med denne sidste dag, og selv vælge om du følger med til Kristiansand eller kører fra tidligere.

ANMELDELSER

BOOKING

Din booking er en forhåndsreservation.

Hvis du ikke er blevet kontaktet indenfor 24 timer, venligst ring til os på: +45 93 92 11 66.

BOOKING

Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.

Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

HEINI MOSEGAARD

Din MC-Guide

INFORMATION

Email
vmt@vitomctours.com

Telefon
+45 9392 1166

Hjemmeside
vitomctours.com

Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3679

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om ture og begivenheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE I INDBAKKEN

Tilmeld nyhedsbrev

Timeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder