Motorcykelferie på Algarvekysten

Antal dage

7 dage

Gruppe

Gennemføres ved min. 8 motorcykler

Sværhedsgrad

Alle kan deltage.

Pris

Fra 7.995 kr.

BESKRIVELSE AF TUREN

Motorcykelferie på Algarvekysten 

Kørsel, Kultur og Kystlandskab

Algarvekysten er det nye hotspot for motorcykelferier! Portugal byder på fantastisk asfalt og veje, der nærmest er skræddersyet til motorcyklister. Her venter uforglemmelige køreoplevelser i et varieret landskab – fra dramatiske kystlinjer og bjerge til tætte skovområder og charmerende landsbyer.

Denne motorcykelferie kombinerer alt det bedste: spændende ruter, spektakulær natur og rige kulturoplevelser. Alle køredage er fyldt med sving, højdemeter og uforglemmelige udsigter. Vi gør stop undervejs for at nyde både landskabet og stemningen – og selvfølgelig kaffe i hyggelige landsbyer, hvor du får en smagsprøve på den lokale kultur og mad.

Højdepunkter på turen:

  • Kørsel op til Algarvekystens højeste punkt, 902 meter over havet – en af Europas smukkeste veje.

  • Den legendariske N2 – Portugals svar på Route 66.

  • Besøg ved Kap Sankt Vicente – det Syd vestligste punkt i Portugal.

  • Masser af fantastiske kørestrækninger – både brede og små veje – med varieret terræn og skønne udsigter.

Grundpakke eller komfortpakke ?

For at tilbyde den bedste service har vi valgt at tilbyde 2 løsninger, på denne rejse i det sydlige Portugal.
1. Grundpakken: Her kan du vælge grundpakken og herefter selv betale alt udover det som er nævnt.
2. Komfortpakken: Her ordner guiden alt for dig. Du skal selv kun tænke på din flybillet, aftensmad og lommepenge.

Vælger du grundpakken får du:

✅ Overnatninger på 3–4* hoteller.
✅ Transfer til og fra hotellet.
✅ Erfaren guide og planlagte ruter.
✅ Velkomstmiddag den første aften.
✅ En lækker T-Shirt.
✅ Betaling til Rejsegarantifonden.  

Valg af komfortpakke.

Ved tilvalg af komfortpakken, skal du selv kun tænke på fly, aftensmad og lommepenge, resten ordner guiden.

Inkluderet i komfortpakken:
✅ Overnatninger på 3–4* hoteller.
✅ Transfer til og fra hotellet.
✅ Erfaren guide og planlagte ruter.
✅ Velkomstmiddag den første aften.
✅ Middagsmad og drikke på alle køredage.
✅ Benzin på køredage.
✅ Vejafgifter og parkering.
✅ Læskedrikke i løbet af dagen.
✅ En lækker T-Shirt.  
✅ Betaling til Rejsegarantifonden. 

Program:

Ankomstdag:
Du bliver hentet i Faro lufthavn af vores transferselskab. Bare sig dit navn til chaufføren – alt er klargjort ved hotellets indtjekning.
Vi mødes kl. 19.00 for udlevering af motorcykler og papirarbejde med udlejeren. Derefter går vi samlet til vores velkomstmiddag (inkluderet), hvor vi starter ferien i godt selskab.

Køredage:
Fem dage med kørsel gennem det bedste af Algarvekystens landskaber – fra bjerge til hav.

Hjemrejse:
Du får besked senest dagen før om afhentningstidspunkt. Transfer til Faro lufthavn er inkluderet.

Vil du blive længere?

Der er mulighed for at forlænge ferien med ekstra overnatninger – det hjælper vi gerne med at arrangere.

DATOER

5. oktober – 11. oktober 2025 – 4 pladser tilbage

VALG AF MOTORCYKEL

Vigtigt at vide:

Motorcykeludlejere har højsæson i perioden september til maj, og udbuddet kan derfor være begrænset.

Vi anbefaler, at du reserverer din foretrukne motorcykel i god tid, så du er sikker på at få netop den model, du ønsker.

Finder du ikke den motorcykel, du gerne vil køre på, er du meget velkommen til at kontakte os – så undersøger vi mulighederne for dig.

HOTELBESKRIVELSE

Indkvartering – Komfort og Havudsigt i Faro.

Under motorcykelferien bor du i Faro på Algarvekysten – en by kendt for sin charme, smukke kystlinje og livlige atmosfære. Her indkvarteres du på et dejligt 4-stjernet lejlighedshotel, som kombinerer komfort, udsigt og fleksibilitet.

Om hotellet:

Hotellet ligger tæt på centrum, med kort afstand til strand, shopping og hyggelige barer og restauranter. Du bor i en rummelig lejlighed med privat balkon eller terrasse, mange med direkte udsigt over Middelhavet.

Lejlighederne har:

  • Eget tekøkken – perfekt til en kop kaffe eller kolde drikke fra køleskabet

  • Mulighed for opredning med dobbeltseng eller to enkeltsenge

  • Gratis WI-FI

  • Aircondition, TV og andre moderne faciliteter

Morgenmad med udsigt:

Hver morgen serveres der en overdådig morgenmadsbuffet, som kan nydes indendørs eller på terrassen med den flotteste havudsigt og solopgang. Buffeten byder på alt fra:

  • Friskpresset juice

  • Engelsk morgenmad

  • Et stort udvalg af pålæg

  • Yoghurt, frisk frugt og nybagt brød

Faciliteter:

  • A la carte-restaurant med tapas og lokale specialiteter

  • Flere udendørs pools og poolbar
  • Underholdning flere aftener om ugen – fx dansemusik og shows

  • Vaskeservice mod betaling

  • Overvåget parkering

Kort sagt: Du bor centralt, komfortabelt og med masser af muligheder for både afslapning og oplevelser – når du altså ikke er ude og nyde de fantastiske motorcykelruter.

BESKRIVELSE AF KØREDAGE

Oplevelser på To Hjul

Vi starter hver køredag med en god, solid morgenmad, som giver dig energi til dagens eventyr.
Kl. 9 mødes vi på hotellets parkeringsplads, klar til afgang – når alle er klar, ruller vi afsted.

Før afgang:

Hver morgen indleder vi med en kort briefing, hvor guiden fortæller om dagens rute, seværdigheder og planlagte stop. Det giver et godt overblik og sikrer, at alle får mest muligt ud af dagen.

Dagens forløb:

Vi kører på både snoede bjergveje, langs kyststrækninger og gennem små landsbyer, hvor vi tager os tid til at nyde udsigter, tage billeder og opleve lokal kultur.
Vi er typisk tilbage på hotellet mellem kl. 16 og 18, afhængig af tempo, vejr og hvor mange stop vi laver undervejs.

Sidste køredag – en afslutning med stil:

Når vi på sidste dag parkerer motorcyklerne og afleverer nøglerne, runder vi ugen af med en kold Cervezá eller forfriskende drik. Vi mødes på terrassen, deler oplevelser og siger tak for en fantastisk uge sammen.

Bemærk:

De beskrevne ruter og destinationer kan variere lidt fra dag til dag. Vejrforhold, vejarbejde, lokale helligdage eller spontane idéer fra guiden kan give os mulighed for at tage en ny og unik afstikker – måske bliver du den første, der oplever en særlig perle i området!

Fra Albufeira til Sagres via Monchique og kaffepause i bjergene

Distance: ca. 214 km

Dagen starter i Albufeira, hvor vi sætter kursen mod Monchique-bjergene – et område kendt for sin grønne, frodige natur og fantastiske motorcykelveje. Undervejs kører vi ad små, snoede veje fra Faro til Monchique, som byder på masser af sving, højdemeter og betagende udsigter over Algarves landskab.

Foia – Algarve fra oven

Vi gør et stop ved Foia, der med sine 902 meter er Algarvekystens højeste punkt. Her nyder vi panoramaudsigten og tager os tid til at tage billeder og trække frisk bjergluft.

Kaffepause i Calção – A Fábrica do Café

Efter Foia fortsætter vi mod Calção, hvor vi besøger A Fábrica do Café – en charmerende, gammel kaffefabrik omdannet til café. Her er både udendørs borde i træ og hyggelige indendørs siddepladser i de historiske rammer.
Vi smager på lokale delikatesser – især den berømte portugisiske quiche og selvfølgelig en “Pastel de Nata”.

Historie og havudsigt i Sagres

Dagen afsluttes i Sagres, hvor vi besøger det imponerende Fortaleza de Sagres – en historisk fæstning med dramatisk udsigt over Atlanterhavet og klippekysten. Det er et sted, der emmer af historie og ro.

Tilbage langs kysten

Hjemturen går langs den smukke algarvekyst, hvor vi passerer små bugter og strande – perfekte til korte stop, hvor vi kan strække benene og nyde de sidste solstråler, inden vi er tilbage i Albufeira sidst på eftermiddagen.

Kyst, kultur og kurver: Tavira og bjergveje mod vest

Distance: ca. 207 km

Dagens eventyr går mod Østalgarve, hvor vi kører langs kysten til den charmerende flodby Tavira – en af regionens mest autentiske og historiske byer. Her møder det gamle Portugal det moderne liv i en perfekt balance.

Formiddag i Tavira – Kultur og kaffe

Vi holder formiddagspause i hjertet af byen, ved den gamle romerske bro, som stammer helt tilbage fra det 4. århundrede. Her nyder vi en god kop kaffe i smukke omgivelser med udsigt til floden Gilão, der stille flyder gennem byen.

Efter kaffen tager vi en kort gåtur gennem byens historiske gader, hvor vi oplever:

  • Mauriske ruiner, som vidner om byens arabiske fortid

  • Smukke renæssancehuse og hvidkalkede facader, der skaber en helt særlig atmosfære

Eftermiddag i bjergene – Natur og sving

Efter besøget i Tavira kører vi op i det bakkede bagland, hvor vi følger mindre veje og bugtende bjergstrækninger.
Her får vi det bedste af den portugisiske natur, når den er allersmukkest – grønne dale, duftende eukalyptusskove og en uendelig strøm af sving og højdemeter.

Tilbage på hotellet – velfortjent afslapning

Efter en dag fyldt med kultur, udsigter og køreoplevelser, lander vi igen på hotellet sidst på eftermiddagen. Mon ikke en forfriskning på terrassen er på sin plads?

Den legendariske N2 og det historiske Silves Castle

Distance: ca. 248 km

Dagens etape byder på en af de mest ikoniske motorcykeloplevelser i Portugal: kørsel på den legendariske N2 – landets svar på Route 66. Vejen strækker sig tværs gennem Portugal og er berømt for sine fantastiske kurver, dramatiske landskaber og køreglæde uden lige. En sand fornøjelse for enhver motorcyklist!

Frokost i São Marcos da Serra – Lokale specialiteter

Midt på dagen holder vi frokostpause i den hyggelige by São Marcos da Serra, hvor vi skal smage det lokale køkken. Her er der rig mulighed for at prøve autentiske retter som:

  • Carne de porco à alentejana – svinekød med muslinger

  • Caldo verde – en klassisk portugisisk grønkålssuppe med chorizo

Disse rustikke retter giver et ægte indblik i Alentejo-regionens kulinariske traditioner.

Eftermiddag i Silves – En rejse tilbage i tiden

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til det imponerende Silves Castle – en af Portugals bedst bevarede mauriske fæstninger, der stammer fra det 11. århundrede.
Slottet er bygget af røde sandsten og ligger højt hævet over byen – en ægte arkitektonisk perle med en magisk og næsten eventyrlig stemning.

Ved indgangen mødes vi af et smukt kunstværk af kong D. Sancho I, og gennem den dobbelte indgang med atrium og forsvarstårne træder vi ind i et stykke levende historie.
Inde i slottet findes en 40 meter dyb cisterne, som i århundreder forsynede både fæstningen og byen med vand.

Efter et sidste kig ud over landskabet fra fæstningens tårne, går turen igen hjemad – mætte af indtryk og med endnu en uforglemmelig dag bag os.

Køreoplevelser og rå natur langs vestkysten

Distance: ca. 285 km

Denne dag er dedikeret til ren køreglæde. Vi sætter kursen nordpå mod amtsgrænsen mellem Faro og Beja, hvor nogle af de bedste asfaltveje på Portugals vestkyst venter. Her snor vejene sig gennem det vilde og uspolerede landskab i nationalparken Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina – et af de mest naturskønne områder i hele landet.

Nationalparkens magi – kurver og kyst

Vi kører gennem tætte skovområder, åbne sletter og dramatiske bjergskråninger.
Undervejs kommer vi helt ud til kystlinjen, hvor lodrette klipper rejser sig flere hundrede meter over Atlanterhavet. Udsigten her er intet mindre end spektakulær – et perfekt sted til et fotostop og en dyb indånding af havluft.

Frokost med udsigt

Midt på dagen tager vi en velfortjent pause og spiser frokost langt inde i nationalparken, med en rolig og imponerende udsigt over en stor bjergsø. Et stille øjeblik midt i dagens dynamiske kørsel – hvor du både kan nyde naturen og en god bid mad.

Denne etape er skabt for motorcyklister, der elsker lange, svingrige strækninger, god asfalt og natur i sin reneste form. En dag du vil huske for den rene frihed på to hjul.

Sidste køredag – Bjerge, vandfald og vin

Distance: ca. 180 km

På denne sidste køredag sætter vi kursen mod bjergene, hvor oplevelserne fortsætter – både på og udenfor motorcyklen. Turen går gennem små landsbyer og skyggefulde torve, hvor ældre lokale mænd sidder og følger dagens gang. Vi hilser venligt, inden vi fortsætter ad snoede veje op mod dagens destination.

Vandfald og frokost i naturen

Målet er en lille, lokal bjergby, hvor byens vartegn er et smukt vandfald, gemt væk i grønne omgivelser. Efter frokost tæt på vandfaldet er der mulighed for en forfriskende dukkert – perfekt efter en formiddag på vejen.

Vi fortsætter med en kort eftermiddagstur i bjergene omkring byen, før vi vender snuden hjemad mod hotellet, hvor vi afleverer motorcyklerne og takker dem for en fantastisk uge på vejene.

Aften: Vinsmagning og middag i det portugisiske landskab

Efter et bad og en kold drink på terrassen, bliver vi hentet kl. 19.00. Aftenen står i vinens tegn – vi skal på en guidet vinsmagning på en lokal vingård udenfor Albufeira. Her smager vi på nogle af regionens vine og nyder en fælles middag i skønne omgivelser.

Omkring kl. 22.30 bliver vi kørt tilbage til hotellet, glade og mætte – og med endnu en oplevelse i rygsækken at føje til en uforglemmelig uge.

ANMELDELSER

BOOKING

Din booking er en forhåndsreservation.

Hvis du ikke er blevet kontaktet indenfor 24 timer, venligst ring til os på: +45 93 92 11 66.

BOOKING

Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.

Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.

HEINI MOSEGAARD

Din MC-Guide

INFORMATION

Email
vmt@vitomctours.com

Telefon
+45 9392 1166

Hjemmeside
vitomctours.com

Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3679

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om ture og begivenheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder.

FÅ NYHEDER
DIREKTE I INDBAKKEN

Tilmeld nyhedsbrev

Timeld dig nyhedsbrevet og vær den første til at få nyheder om ture og begivenheder