


Hardangervidda
Motorcykelrejse i Hardangervidda med Lokalkendt Guide
Rejsedage: 5
Køredage: 5
Antal Motorcykler
Maks. 12
Sværhedsgrad
🏍️⚪️⚪️⚪️⚪️
Tilmeldingsfrist
18. juni 2026
Denne motorcykelrejse i Hardangervidda er den 5. som gennemføres og dermed den sidste.
(Vi ønsker at tilbyde helt nye rejser i Norge, fra 2027. Der findes så mange flotte steder og dejlige veje i vores broderland.)
Kom med på en uforglemmelig motorcykelrejse gennem det storslåede Hardangervidda – ledsaget af en lokalkendt guide og i godt selskab med andre MC-entusiaster. Turen byder på smukke veje, naturoplevelser og hyggeligt samvær.
Sådan kommer du til Norge.
Fra Jylland / Fyn:
Turen starter i Hirtshals, hvor vi mødes på aftalt sted. Vi sørger for alt i forbindelse med overnatning, og hjælper gerne med bestilling af færgebillet. Vi følges samlet ned til færgen og ser frem til nogle gode dage i Norge.
Fra Sjælland:
Det kan det være både hurtigere og nemmere at køre over Sverige. Du er dog selvfølgelig velkommen til at sejle med fra Hirtshals, hvis du foretrækker det. Vi sejler med Fjordline.
Uanset rute mødes vi i Kristiansand kl. 14.00.
Vælger du selv at køre til Kristiansand, er det vigtigt at være fremme til dette tidspunkt.
Overnatning og faciliteter.
Vi overnatter på udvalgte hoteller i kategorien, historiske hoteller.
Hotellerne ligger i byer, hvor der er mulighed for at gå en tur, enten på havnefronten eller på en hyggelig bar / restaurant.
Aftensmad er ikke inkl., så her har du muligheden for at spise på hotellet (tillæg) eller gå en tur i byen og finde et hyggeligt sted at spise.
Hvad er med i prisen
- 🏨4 overnatninger på udvalgte "historiske" hoteller. (delt dobbeltværelse).
- ☕Lækker morgenmadsbuffet på de udvalgte hoteller.
- 🏍️Medkørende guide i 5 dage. Snakker dansk, norsk og engelsk.
- 🟡Prisen for MC - fører som er oplyst, er i delt dobbeltværelse, sengene kan adskilles til 2 enkeltsenge. Der sælges ikke halve dobbeltværelser. Rejser du alene og vi ikke kan finde en som vil dele værelse, må der betales et tillæg for enkeltværelse.🟡
Hvad er ikke med i prisen
- ⛔️Middagsmad og drikke.
- ⛔️Aftensmad og drikke (kan tilkøbes)
- ⛔️Benzin og evt. vejafgifter. (ingen kendte vejafgifter).
- ⛔️Færgeoverfart (kan tilkøbes)
Dato
2. august – 6. august 2026
Dagsrytme på turen
På denne Motorcykelrejse i Hardangervidda er programmet –
Morgen:
Dagen starter med en solid morgenmad på hotellet.
Herefter samles vi til en kort briefing om dagens rute og oplevelser.
Når alle har pakket motorcyklen, kører vi afsted – typisk mellem kl. 08.00 og 09.00, afhængigt af dagens afstand og program.
Midt på dagen:
Frokostpausen ligger normalt mellem kl. 13.00 og 14.00.
Her er der flere muligheder:
Vi køber mad i en butik, på en tankstation eller en café.
Eftermiddag / Ankomst:
Vi ankommer til næste overnatningssted cirka kl. 17.00.
Aften:
Til aftensmad har du igen flere muligheder:
Du kan spise på hotellet, hvor der serveres 2 eller 3 – retters menu.
Spise på en restaurant i byen – som ligger i gåafstand
Undervejs:
er er hver dag planlagt pauser undervejs – til:
At tage billeder
Strække ben
Nyde en kop kaffe
Hirtshals til Egernsund – 195 km fantastisk MC-oplevelse
Start din motorcykelrejse til Norge med færgen fra Hirtshals til Kristiansand, hvor et af landets smukkeste MC-områder venter dig. Fra Kristiansand kører vi ud på rolige, snoede landeveje – perfekt terræn til dig, der søger en MC-rute med natur, kurver og køreglæde.
Undervejs holder vi frokost på et imponerende udsigtspunkt med panorama over dal og fjeld – et oplagt stop for dig, der elsker storslåede naturoplevelser i Norge.
Vi besøger også det historiske Helleren ved Jøssingfjorden, et ikonisk kultursted med rødder tilbage til 1600-tallet. Et must-see på enhver motorcykeltur i området.
Dagen afsluttes på et stemningsfuldt og ikonisk hotel fra 1700-tallet, hvor du kan nyde atmosfæren og slappe af efter en dag fyldt med oplevelser.
Lysebotn & Suleskarvejen – 281 km af Norges vildeste MC-kørsel
Oplev en af Norges absolut bedste motorcykelruter med hårnålesving, fjorde og høje fjelde. Dagen starter på den smukke vej 42, hvor vi får varmet op med perfekte MC-sving og flot udsigt.
Vi fortsætter ind i Norges rå natur mod Kjerag-området, hvor vi nyder udsigten, før turens højdepunkt venter: de legendariske 27 hårnålesving ned til Lysebotn – kørt i eget tempo og med garanti for grin i hjelmen.
Efter frokost ved fjorden krydser vi Suleskarvejen, et højfjeldspas kendt for sit næsten månelignende landskab og fantastiske MC-flow.
En kaffepause i en lille fjeldby markerer vejen tilbage til civilisationen, før vi kører den sidste, smukke etape mod Haukeli og afrunder dagen på hotellet.
Stavkirker, fjelde og fjorde: MC-eventyr mod Hardangervidda – 240 km
Dagen starter kl. 08.30 med en klassisk motorcykelrute i Norge, fyldt med historie og storslået natur.
Vi besøger Røldal stavkirke fra 1200-tallet, et vigtigt pilgrimsmål, før vi kører over Røldalsfjellet – en legendarisk MC-strækning med hårnålesving og bjergudsigt.
Frokost nyder vi ved et brusende vandfald, omgivet af Norges barske fjeldlandskaber. Dernæst følger vi Hardangerfjorden, tæt på vandet, gennem tunneller, broer og charmerende bygder – hver kurve er et postkortøjeblik.
Dagen afsluttes ved Vøringsfossen, et spektakulært vandfald på 182 meter, der giver en mindeværdig afslutning på endnu en episk MC-dag.
Højt til fjelds og langt fra alting: Hardangervidda til fjordudsigt – 255 km
Oplev Norges vilde natur på turens mest øde motorcykelstrækning. Vi krydser Hardangervidda til 1.180 meters højde med udsigt over fjeldsøer og, ved klart vejr, kan vi se Hardangerjøkulen – Norges sjette største isbræ.
Vejen følger grænsen mellem Hardangervidda og Hallingskarvet Nationalpark, med sving på sving – perfekt for MC-entusiaster, der elsker teknik og flow.
Efter en kaffepause i fjeldbyen Geilo og frokost i Dagali fortsætter vi ad rolige veje, hvor får, geder og kvæg deler asfalten. Dagens kulturelle højdepunkt er en historisk landkirke fra 1200-tallet med personlig rundvisning.
Vi afslutter med et imponerende vandfald og ankommer til endnu et ikonisk hotel, hvor dagens oplevelser kan nydes i ro og mag – og måske runder turen af.
Sidste sving og farvel: Mod Kristiansand – 230 km
Afslut din motorcykelrejse i Norge med en spektakulær tur gennem Telemarks fjelde og dale. Tidlig afgang kl. 07.30, med masser af sving og udsigter, der gør de sidste kilometer til et sandt MC-eventyr.
Undervejs holder vi pauser til billeder og til at nyde naturen én sidste gang, før vi når Kristiansand. Her venter færgen til Hirtshals kl. 14.30 – perfekt til at reflektere over turens uforglemmelige oplevelser.
Selv uden færge er det muligt at følge turen og vælge egen hjemvej, så alle kan nyde Sidste dag i Norges storslåede natur på deres egen måde.
Tak for en fantastisk Motorcykelrejse i Hardangervidda
ANMELDELSER
BOOKING
Felter med * skal som minimum udfyldes før, du kan sende en forespørgelse på rejsen.
Hvis du ikke er blevet kontaktet indenfor 48 timer, venligst ring til os på: +45 93 92 11 66.
BOOKING
Vi har desværre ingen planlagte ture på denne destination lige nu.
Men tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked når vi har nyt.
INFORMATION
Email
vmt@vitomctours.com
Telefon
+45 9392 1166
Hjemmeside
vitomctours.com
Rejsegarantifonden
Medlem nr. 3679
FÅ NYHEDER
DIREKTE
I INDBAKKEN
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær den
første til at få nyheder om turer og begivenheder.